Let's Talk About Skin Care

Let’s Talk About Eyelashes

Hej piger!

Denne gang kommer emnet til at handle om kunstige øjenvipper! Jeg er selv den største øjenvippe-junkie for at sige det ligeud. Jeg har brugt øjenvipper i over 4 år og kommer helt klar til at bruge det resten af mit liv. Man sparer SÅ meget tid(hvis man kender teknikken) og så sidder ens øjenvipper altid lige i skabet, uden at man skal bekymre sig om, om ens mascara fucker op. Jeg skiftede mascaraen ud med kunstige øjenvipper langt før denne øjenvippe trend dukkede op. Derfor blev jeg tit spurgt hvad grunden til det var og om det ikke var besværligt. Grunden bag det hele er mine egen øjenvipper. De fleste pigers øjenvipper buer pænt, hvorimod mine er fuldstændig lige! Jeg prøvede virkelig alt for at få mine øjenvipper til at bue. Både med forskellige øjenvippe bukkere til alle de mascara der nu findes. Mine øjenvipper gad simpelthen ikke sidde oppe selvom de blev bukket og faldt derfor ned igen efter 10 minutter. Derfor begyndte jeg at eksperimentere med øjenvipper og forelskede mig i dem. Nu vil jeg aldrig kunne overleve uden dem(uden at overdrive haha).

Mange piger har rigtig svært ved at sætte øjenvipper på uden at få lim over det hele og de ender til sidst med at give op. Det hele handler om at finde den rigtige teknik som fungere for en, til at sætte dem på. Først og fremmest handler det om at finde nogle øjenvipper der passer til din øje-form. Det handler om at tilpasse øjenvippen til dit øje. Derfor kan det i nogle tilfælde ende med at du skal klippe dem, alt efter længden på din øjenvippekant. Derudover handler det om at finde dig en øjenvippe lim, som fungere for dig. Jeg bruger personligt selv limen fra mærket Depend, som man kan købe i Matas.

Efter du har tilpasset øjenvipperne(klippet i dem, whatever), så starter du med at påføre en smule mascara(Ja I know, man er stadig ikke helt fri for mascara). Dette step er vigtigt, da mascaraen gør at de kunstige vipper har nemmere ved at ”blande” sig ind imellem dine naturlige vipper, hvilket er meningen, for at få det til at se mindre kunstige ud. Derefter påfører du limen på kanten af de kunstige vipper og venter til limen tørrer lidt. Hvis du bruger limen fra Depend, er det indtil at limen begynder at få et blåt skær. Mange begår en stor fejl her, da de ikke venter på at limen tørrer en smule, men derimod påfører dem på øjet med det samme. Det er her du får lim ud over det hele, da øjenvippen vil glide frem og tilbage. Når man derimod venter med at påføre øjenvippen, vil den halvtørre lim netop gøre, at øjenvippen bliver hvor du sætter den og derfor er meget nemmere at arbejde med. Når øjenvippen(den kunstige) er klar til at påføres(bruger selv en pincet, hvilket gør det hele meget nemmere) så sætter du den på dine egne øjenvipper og skubber den ind TIL kanten(IKKE på kanten). Nogle gør det med lukkede øjne, men jeg anbefaler at gøre det med åbne da det er meget nemmere. Mens du venter på at limen tørrer, så forsøg ikke at bevæge dine øjne for meget. Det er egentlig ikke så svært, så snart du lærer teknikken!

  • TIPS & TRICKS
    – Brug evt. en øjenvippe bukker før og efter du påfører øjenvipperne. Vær forsigtig med øjenvippe bukkeren efter du har påført dine kunstige vipper. Pres blidt, blot for at ”blende” dine egne og de kunstige sammen.
    – Vælg øjenvipper alt efter hvilket eyelook du bærer. Bærer du øjenskygge, så er det bedst at bruge nogle der ikke er alt for ”tætte”, da det vil skygge for øjenskyggen. Hvis du derimod ikke bærer øjenskygge, kan du evt. gå efter nogle nogle mere dramatiske.
    – Selvom de fleste øjenvippe lime er gennemsigtige, så kan man altså en gang i mellem stadig ane limen. Hvis det er tilfældet, så brug en flydende eyeliner hen over kanten på den kunstige øjenvippe(Eller hvor man nu ellers kan se limen).
    – Vær forsigtig når du tager øjenvipperne af! Brug evt. kokosolie, ved at blødgøre dem. Derefter burde de være nemme at tage af.

 

Derudover har jeg fået en del spørgsmål omkring hvilke øjenvipper jeg selv bruger. Jeg bruger nogle fra Ebay, og kun dem! Det er de eneste øjenvipper jeg har kunnet finde på Ebay, som er flotte og ikke ser for kunstige ud. De er SÅ flotte og rigtig gode i kvaliteten. Pakken indeholder 7 stk. med forskellige modeller, så der er lidt at vælge imellem, alt efter hvad du nu går efter. Jeg vil derfor varmt anbefale dem, da de er super flotte og meget billige! Så her er endelig et link, til alle jer der har spurgt: http://www.ebay.com/itm/360999982275?_trksid=p2060353.m2749.l2649&ssPageName=STRK%3AMEBIDX%3AIT

Her bærer jeg vipperne fra Ebay

Her bærer jeg vipperne fra Ebay

 

I kan forresten se flere billeder hvor jeg bærer øjenvipperne på min instagram profil: @BeautyBySeymush

Jeg håber i fandt dette indlæg nyttigt og at i kan bruge det til noget *:

– Seymush

8 kommentarer

  • Josephine

    Hej

    Jeg faldt lige over de der vipper, men der kommer mange forskellige vipper frem, når jeg trykker på linket. Er der en anden mulighed, for at finde dem? Og hvad koster de?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Seymush

      Hej Josephine,
      Det er et meget gammelt link og jeg kan desværre ikke finde præcis de vipper. Dog anbefaler jeg siden http://www.falseeyelashes.co – her er der flotte vipper til rimelige priser 🙂
      Mvh Seyma

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie PL

    Hvilken lim bruger du? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Seymush

      Hej Marie!

      Jeg bruger en lim fra mærket DEPEND, som kan købes i Matas. Den er fantastisk!

      /Seyma

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ha9

    Hej Seymush,

    Det er nogle rigtig fine vipper. Jeg kan dog ikke finde de præcise på det link du har sendt. Der kommer nemlig mange forskellige varianter. Kan du evt. sende det hel præcise link? På forhånd tak 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Seymush

      Hej Hacer.
      Hmm mærkeligt, for når jeg klikker på linket så kommer præcis de vipper frem. Det er Ardell lashes i nr 113 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sasha J.

    Disse vipper bliver uden tvivl mit næste køb, de ser så pæne ud men samtidig ikke for ”kunstige” som du siger!
    Det er nogle lækre indlæg du udgiver, håber du også tjekker min blog ud, for vi har en del tilfælles kan jeg se 😉 :143:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Seymush

      Elsker dem også vildt meget, de SÅ flotte! og mange tak, glad for at høre at du kan lide mine indlæg! Vil helt klart gå ind og tjekke din blog ud *:

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Let's Talk About Skin Care